Forside

Velkommen til Stavtrup Badminton! 

Vi starter sæsonen igen mandag d. 17. august, for ungdom dog mandag d. 10. august.

Vi har tilbud til alle aldersgrupper; vores yngste medlem er Leonora på 5, der går til MINITON lørdag eftermiddag, og vores ældste medlem er Niels på 87, der spiller herredouble mandag aften. Ud over alle vores BANELEJERE har vi flere gruppespil: Ca. 20 spillere på vores SENIOR TURNERINGS-trup mandag aften kl. 20.30, ca. 25 på BADMINTON FITNESS onsdag aften kl. 20.30 og ca. 12 på MANDE- /FAR- holdet mandag aften kl. 18.00.

Vi har ca. 100 ungdomsspillere fordelt på 6 træningsgrupper. Vores trænerteam i sæson 2026-27 består af Sune Gavnholt, Anders Søndergaard og Cecilie Hallgren Ankerdal.

Kommunikation for de forskellige træningsgrupper foregår i deres respektive Facebook-grupper.
Generel information og opslag om arrangementer mv. foregår i grupperne Stavtrup Badminton og Stavtrup Badminton – Ungdom.

Nyt pointsystemet træder i kraft d. 1. juli 2026

Efter sommerferien indfører Badminton Danmark og DGI Badminton det nye 3×15-pointsystem over hele landet. Det betyder, at der i alle kampe allerede fra sæsonstart i alle aldersrækker, turneringer og holdturneringer spilles bedst af tre sæt à 15 point. 

Det nye pointsystem kommer med en række ændringer til det vante 21-pointsystem, men flere regler forbliver de samme, som man har været vant til. Nøgleændringer for det nye 3×15-pointsystem:

  • Kampe spilles fortsat bedst af tre sæt.
  • Hvert sæt spilles til 15 point og erstatter det tidligere 21-pointsystem.
  • Der uddeles fortsat point efter hver endt duel.
  • Ved 14-14 afgøres et sæt som sædvanligvis ved en føring på to point.
  • Et loft på 21 point indføres. Dvs. første til 21 point ved 20-20, vinder sættet.
  • I det afgørende tredje sæt skifter spillerne side, når den første side når otte point.
  • Der holdes en 60-sekunders pause ved ophold midt i sættet, når den førende spiller når otte point.
  • Der er fortsat 120-sekunderes pause mellem hvert sæt.
  • Den side, der vinder et givent sæt, server først.